Er vi gået på kompromis med os selv for længe, kan vi have en følelse af, at vi har forladt os selv
Fanget i hverdagens cirkus
Hverdagens travlhed har meldt sig, ferien var da alt for kort og arbejdet er hektisk, som det plejer. Vi har vænnet os til den prestige i travlheden vi inderst inde godt ved, ikke er sund for os. Men har vi travlt, føles det som om vores liv har værdi og at vi betyder noget. Vi kører ekstra ind på sukker- og koffeinkontoen for at være friske resten af dagen, selvom vi for længst har luret, at det der blodsukker bliver en gnaven kælling hen af eftermiddag aften. Det er som så meget andet blevet en dårlig vane for at holde os kørende.
Mails og mobil-notifikationer tikker ind før dagen rigtig er startet. Vi kan egentlig godt mærke vi burde starte morgenen med ro, men vi får ikke gjort noget ved det. I stedet åbner vi pr. automatik for, hvad resten af verden måtte ønske af os. Vi “glemmer” at slukke når vi holder fri og ender med at være til rådighed 24/7, vel og mærke for alle andre end os selv.
Børnene skal hentes og det sidste opkald bliver taget på vej hjem i bilen, den gode playliste kører til madlavningen, Netflix bliver tændt om aftenen og vi har næsten vænnet os til den konstante støj omkring os. For mange planer er igen lagt for ugen, og vi burde blive bedre til at sige nej tak. Støjen bliver en form for tryghed, der forhindrer os i at få lyttet og mærket efter. Vi kan føle os fanget i hverdagens cirkus af forpligtelser og forventninger.
Vi skylder vores indre stemme stilheden til at lytte
Vores indlærte livsstil er blevet så fast en del af hverdagen, at det at bryde ud og revurdere hele essensen kan virke uoverskueligt. Vi kan savne at prioritere glæden, føle formål, ro og vores egen sandhed. I mit arbejde som coach møder jeg overraskende mange kompetente, kærlige, ambitiøse mennesker fanget i dette scenarie. De har comittet sig selv til et liv, der ikke længere føles rigtigt for dem.
En skjult overbevisning
Som lille faldt du i skolegården, du græd fordi det gjorde ondt. De voksne: “Den lille skramme er ikke noget at græde over, det gjorde da ikke ondt”. Du var bange for at gå hjem i mørket, men fik at vide, at det du følte, var noget pjat. ”Det er bare noget du bilder dig ind”.
Når et barns følelser bliver negligeret, lærer det selv at negligere egne følelser
I en ung alder begynder mange at “forlade sig selv” til fordel for den version af os, vi lærer virker for andre, og som er godkendt af samfundet. Nu skal det ikke lyde som om, de voksne er de onde. Bevidst og ubevidst og i deres bedste intentioner, er alt sagt for at hærde os og gøre os “klar” til verden. Voksne og miljøet omkring os er vores mentorer som lærer os, hvordan vi navigerer i verden. Vi observerer, hvad man helst gør for at blive accepteret og set som det gode menneske. I den proces kan man dog i en tidlig alder fejlagtigt lære ikke at lytte til sig selv. Vi lærer, at det vi føler er sandt ikke altid er ok og accepteret. En kollektiv opdragelse har fundet sted for mange, så der er ikke noget at sige til, at det som voksen kan være svært at mærke efter. Har vi hele livet lært at lægge låg på det vi føler, kan vi ubevidst være gået på kompromis for at passe ind. Gør vi dette tilstrækkeligt længe, kan det være en udfordring at returnere til os selv. Den du var inden hele verden havde en holdning.
Alarmklokker:
Træt af at være træt. Er der ubalance i livet, føler du dig mentalt og fysisk udkørt.
Gør som du plejer. Du overvejer ikke om plejer er en god ting, og om det du gør er af pligt eller lyst.
Travlheden bedøver dig. Du har svært ved at mærke dig selv, tager forkerte beslutninger, ignorerer dine behov og har svært ved at levere svar.
Konstant dårlig samvittighed. Overfor alt du har lovet dig selv, andre og dit sande jeg.
Du udsætter indre ønsker. Evt. i frygten for det uvisse, at bryde vante rammer og skuffe relationer.
Din indre dialog er negativ. “Det er nok bare mig”, “de har nok ret”, “det er måske også for meget at forlange”, “hvem er jeg at drømme om det” osv.
Hvis du kan genkende følelsen af at have forladt dig selv, er den gode nyhed, at der er en anden vej. Alt udvikling kræver dog din bevidsthed og modet til at vælge anderledes i jagten på et positivt, passioneret liv. Det kan virke som en mundfuld at smide en gammel livsstil over nakken og starte en ny opdateret version af dig selv. Men ny software skal der til en gang imellem, hvis vi skal køre optimalt ;)
Der er mange lektier og gaver at finde i livets udfordringer. Det vigtigste er, at vi ikke er bange for at tale om dem, og at vi ikke undertrykker de følelser, det giver, når noget i livet ikke fungerer. Start med at revurdere din hverdag, små justeringer kan tit få dig på rette spor igen. Se på hvordan du lavpraktisk, skridt for skridt får sat nye mål i kalenderen.
Det er OK at sige nej, du er ikke et dårligt menneske, fordi du lytter til og prioriterer dig selv. Du skylder ikke andre eller dit gamle jeg nogle forklaringer på, hvorfor du fra i dag ønsker et andet liv. Vær tålmodig og selvkærlig på rejsen retur til dig selv. Husk du har fortjent at være glad.
Reflektér over:
Tjek dine “åbningstider”. Hvor meget er du til rådighed for andre i forhold til dig selv.
Er du i et støttende positivt miljø. Tænk over om dine omgivelser er drænende eller givende.
Tænk over hvad du lærer dine børn. Ser de mor eller far gå på kompromis med dem selv og ikke prioritere deres glæde. Hvad lærer du dem så?
Får du prioriteret din passion og det, der gør dig oprigtigt glad?
Har du kontakt til din barnlige glæde? Den glæde kan give dig adgang til den, du før var, hvor du følte alting instinktivt og vidste, hvad du havde lyst til.
Husk det er dig, der siger ja til stressen ved ikke at sige nej og sige fra.
Får du givet dig selv den kærlighed du giver alle andre - børn, familie og venner. Praktiser “ta’ iltmasken på først i flyveren” metoden, inden du kan hjælpe andre.
AVISKLUMMEN COACHEN · FYENS STIFTSTIDENDE
af Trine Ebsen
Certificeret coach og foredragsholder
Kommende forfatter til bogen "Kvinder der tør".